Nørrebro Musicalteaters børn- og ungehold er et tilbud for unge teaterentusiaster i alderen 13-16 år, der har lyst til at udforske teatrets verden i et sjovt og inspirerende fællesskab. Her er plads til både grin og udfordringer, og undervisningen giver de unge mulighed for at udvikle deres udtryk og selvtillid på scenen, uanset om de er nye i teaterverdenen eller har prøvet det før.
Med en kombination af tekniktræning, øvelser og sjove teaterprojekter arbejder holdet målrettet på at udvikle elevernes evner og skærpe deres sceniske udtryk. Hver sæsonafslutning munder ud i en mindre opsætning, hvor eleverne får mulighed for at vise deres færdigheder frem for familie og venner.
Vi starter op d. 20. februar 2025, og forætter hver torsdag, 19.00 - 21.00 på Tagensbo Skole. Der er plads til alle – uanset erfaring! Kom og vær med til en fantastisk sæson med teater, kreativitet og fællesskab. Tilmeld dig nu!